Bekæmpelse af jordhvepse handler om mere end at finde et hul og behandle det. Indgangen kan ligge et stykke fra selve boet, og både jordbund, adgangsforhold og hvepsenes flyverute har betydning for arbejdet. Før nogen griber ind, bør det derfor afklares, hvilke insekter der er tale om, og hvordan boet ligger i forhold til omgivelserne.

Jordhvepse skal kendes på mere end placeringen

Jordhvepse er en daglig betegnelse for sociale hvepse, der har anlagt bo i jorden. Det er altså ikke navnet på én bestemt art. Boet kan ligge i et gammelt musehul eller et andet eksisterende hulrum, hvor hvepsene har bygget deres karakteristiske papiragtige celler og ydervægge. Det synlige hul afslører hverken boets størrelse eller dets udstrækning under jorden.

Før bekæmpelse kommer på tale, skal der være rimelig sikkerhed for, at der faktisk er tale om et hvepsebo. Humlebier kan også bo i jorden, og forskellige enlige bier bruger små huller i bar jord. Mange huller i samme område er derfor ikke i sig selv tegn på et stort, sammenhængende hvepsebo. Både insekternes udseende og deres færdsel ved indgangen skal indgå i vurderingen.

Ved et aktivt socialt hvepsebo ses ofte gentagen trafik gennem den samme åbning. Nogle hvepse flyver målrettet ind, mens andre kommer ud og fortsætter væk. Hold øje på afstand, og undgå at stille dig i flyveruten eller bøje dig ned over hullet. Et fotografi taget med zoom kan hjælpe en fagperson med at vurdere, hvilke insekter der er tale om.

Grav ikke efter boet for at få identifikationen på plads. Et spadestik kan åbne selve bohulen, og vibrationer kan få hvepsene til at forsvare boet. Kan du ikke afgøre, hvilke insekter der bruger hullet, er næste skridt en faglig vurdering, ikke en prøvebehandling.

Kortlæg området før bekæmpelse af jordhvepse

Når et hvepsebo er identificeret, skal omgivelserne vurderes. Se på placeringen i forhold til døre, gangstier, terrasser og andre steder, hvor mennesker opholder sig. Et bo langt inde i et ubrugt bed kræver ikke nødvendigvis samme indsats som et bo ved en smal passage. Beskriv, hvor og hvornår hvepsene kommer tæt på mennesker, så behovet for bekæmpelse kan vurderes ud fra de konkrete forhold.

Et typisk eksempel er et bo ved kanten af græsplænen, hvor en bold ofte ender. Indgangen fylder måske meget lidt, men børn, der løber efter bolden, kan komme tæt på uden at bemærke hvepsene. Flyt legen til et andet område, mens situationen bliver afklaret. En midlertidig afspærring skal kunne sættes op på afstand, så ingen behøver at færdes lige ved boet.

Undersøg også, om der er særlige adgangsforhold, som en skadedyrsbekæmper skal kende. Det kan være en stejl skråning, tæt buskads, en støttemur eller en indgang under en træterrasse. Oplys om nærliggende afløb, brønde og vand, hvis kemisk behandling kommer på tale. Den slags detaljer kan påvirke både fremgangsmåden og valget af midler, der må anvendes på stedet.

Undlad at bruge plæneklipper, buskrydder eller hækkeklipper tæt på boet for at skabe plads til arbejdet. Lad i stedet fagpersonen vurdere adgangen. Beskriv placeringen med tydelige holdepunkter, så vedkommende kan finde stedet uden først at skulle lede i den aktive flyverute.

Behandlingsmetoden skal passe til boets hulrum

Der er forskel på at ramme indgangen og at behandle det hulrum, hvor boet ligger. En synlig åbning kan fortsætte gennem en smal eller vinklet passage. Et middel, der kun rammer jordoverfladen, når derfor ikke nødvendigvis frem til boet. En hurtig behandling ved indgangen kan således give indtryk af, at opgaven er løst, selv om der stadig er aktivitet længere inde.

En fagperson vil vurdere boets placering, aktiviteten og mulighederne for at udføre arbejdet forsvarligt. Metoden kan afhænge af, om hulrummet ligger frit i jorden, mellem rødder eller op mod en konstruktion. Ved kemisk bekæmpelse skal produktet være godkendt til den konkrete anvendelse i Danmark, og etikettens krav skal følges. Et produkt til flyvende insekter indendørs er ikke automatisk egnet til et bo i jorden.

Hæld ikke benzin, klor eller kogende vand i hullet, og forsøg ikke at brænde boet væk. Metoderne er vanskelige at kontrollere og kan medføre brand, skoldning eller skader på omgivelserne. At lukke indgangen med en sten eller jord er heller ikke en pålidelig bekæmpelse. Hvepsene kan forsøge at finde andre veje ud.

Bed inden arbejdet om en forklaring på, hvad behandlingen omfatter, hvilke forholdsregler der gælder bagefter, og hvordan resultatet skal vurderes. Du skal vide, hvilke dele af haven der midlertidigt ikke må bruges, og hvem du skal kontakte, hvis aktiviteten fortsætter. Få også afklaret, om du selv skal forberede noget, og hvad du i så fald kan gøre uden at komme tæt på boet.

Tidspunkt og arbejdsro omkring et aktivt bo

Hvepsenes aktivitet varierer med blandt andet temperatur, lys og vejr. På en varm dag kan trafikken være tydelig, mens den virker beskeden i køligt vejr. Lav aktivitet betyder derfor ikke, at boet er tomt. Det gælder også om aftenen, hvor færre synlige hvepse ikke gør et indgreb risikofrit.

Valget af behandlingstidspunkt bør ligge hos den, der udfører bekæmpelsen. Tidspunktet skal passe til metoden, adgangsforholdene og eventuelle anvisninger for det anvendte produkt. Et generelt råd om blot at vente til mørkets frembrud tager ikke højde for, at dårlig sigtbarhed og ujævnt terræn kan besværliggøre arbejdet. Et bo under rødder eller tæt ved en bygning er heller ikke mere tilgængeligt, fordi solen går ned.

Arbejdsro kræver mere end afstand til selve hullet. Hunde og andre husdyr skal holdes væk, og personer i nærheden skal vide, at området ikke må betrædes. Hvis en sti deles med naboer, skal færdslen afklares på forhånd. Undgå desuden havearbejde tæt ved boet, så bekæmpelsen ikke falder sammen med vibrationer eller gentagne passager gennem flyveruten.

Spørg, hvornår området må bruges igen. Der findes ikke én ventetid, som passer til alle behandlinger. Anvisningen afhænger af den konkrete indsats og skal følge fagpersonens instruktioner samt produktets etiket, hvis der er anvendt et middel. Få samtidig afklaret, om havemøbler, legetøj eller andre genstande i nærheden kræver særlig håndtering bagefter.

Kontrol efter behandlingen og håndtering af hullet

Efter behandlingen skal resultatet vurderes efter den tidsplan, du har fået oplyst. Enkelte hvepse ved indgangen umiddelbart efter et indgreb fortæller ikke nødvendigvis, om behandlingen har virket. Nogle kan have været ude at søge føde og vende tilbage senere. Omvendt er en kort periode uden synlig trafik heller ikke et sikkert tegn på, at boet er inaktivt.

Kontrollen bør ske på afstand og under forhold, hvor aktivitet normalt ville være synlig. Notér, om der fortsat er målrettet indflyvning og udflyvning, eller om enkelte hvepse blot kredser ved stedet. Den forskel er nyttig, når du skal beskrive situationen for bekæmperen. Stik ikke en pind ned i åbningen, og fjern ikke jord for at undersøge boet.

Fortsætter trafikken ud over den oplyste frist, skal du kontakte den, der udførte arbejdet. Fortæl, hvornår du har observeret hvepsene, hvordan vejret var, og om de bruger den oprindelige indgang eller en anden åbning. Aftal gerne allerede ved bestillingen, hvordan en eventuel opfølgning håndteres, og om den er omfattet af prisen.

Selve boet behøver ikke altid at blive gravet op. Sociale hvepses gamle bo genbruges normalt ikke af en ny koloni, men hulrummet kan stadig kræve opmærksomhed, hvis jorden er ustabil. Vent med at fylde hullet, til boet er vurderet inaktivt, og eventuelle anvisninger efter behandlingen tillader det. Ret derefter overfladen til med materiale, der passer til området, så der ikke bliver en løs kant eller en fordybning, hvor nogen kan træde forkert.