Musikmiljøet har sin egen døgnrytme. Der spilles om aftenen, der pakkes ned om natten, og der køres eller sover man de forkerte steder. For dem, der lever af det, bliver den rytme til et arbejdsvilkår, og for dem, der har den som hobby ved siden af et almindeligt job, bliver den til en ekstra belastning oven i alt andet. Der er efterhånden kommet nøgternt sundhedsstof for mænd på betterman.dk og andre danske sider, hvor konsekvenserne af den slags livsstil bliver beskrevet uden løftet pegefinger.

Hørelsen er den første regning

Høretab og tinnitus er de mest udbredte arbejdsskader i musikbranchen, og de kommer snigende. Skaden opstår ved en kombination af lydstyrke og varighed, og den er permanent.

Støbte ørepropper med filter dæmper jævnt over frekvenserne og ødelægger ikke lydbilledet, sådan som simple skumpropper gør. De koster en aftens honorar og er den bedste investering, en musiker kan foretage.

Søvnen bliver forskudt, ikke bare kortere

Efter en koncert er kroppen aktiveret, og de fleste kan ikke sove i timevis. Det er en normal fysiologisk reaktion, men den betyder, at søvnen både bliver forsinket og kortere.

Er man på farten flere dage i træk, akkumuleres underskuddet. Det påvirker humør, immunforsvar og evnen til at træffe fornuftige beslutninger, og det er ofte her, andre uvaner får lettere spil.

Alkohol løser ikke problemet, men udskyder det

Alkohol får mange til at falde hurtigere i søvn, men søvnkvaliteten bliver dårligere, og man vågner tidligere. I et miljø, hvor alkohol er tilgængelig hver aften, er det en let vane at få og en svær at bryde.

Sundhedsstyrelsen har de senere år sænket sine anbefalede grænser, og de er værd at kende, uanset hvad man selv vælger at gøre.

Mad på farten

Spillesteder, natlige køreture og tankstationer er ikke et godt udgangspunkt for regelmæssige måltider. Resultatet er ofte et stort måltid sent om natten og ingenting om formiddagen.

Har man mulighed for at have noget med, ændrer det en del: en ordentlig madpakke, frugt og vand i bilen slår det, der kan købes efter midnat, på både pris og virkning næste dag.

Kroppen bag instrumentet

Trommeslagere, guitarister og bassister har alle deres typiske belastningsskader, som stammer fra gentagne bevægelser og fra at bære tungt udstyr. Skuldre, håndled og lænd er de hyppigste steder.

Opvarmning før en koncert lyder som noget for atleter, men det er den samme fysiologi. Det samme gælder for at få en skade set på tidligt frem for at spille videre på den i et halvt år.

De år, hvor det bliver sværere

Mange fortsætter i miljøet, længe efter at kroppen er holdt op med at være tyve. Restitutionen tager længere tid, søvnunderskuddet mærkes hurtigere, og de vaner, der var overkommelige i tyverne, bliver dyrere i fyrrerne.

Det er ikke et argument for at stoppe. Det er et argument for at ændre nogle af rammerne: færre nætter i træk, en plan for søvn efter turné og et helbredstjek med jævne mellemrum.

Det, der er værd at få tjekket

Hørelsen bør testes regelmæssigt, og blodtryk, kolesterol og blodsukker hører til de basale målinger i den modne alder. Vedvarende tinnitus, søvnproblemer der ikke går over, eller ændringer i humør bør vurderes af en læge.

Musik er en af de få brancher, hvor sliddet både er akustisk, fysisk og socialt. Det gør ikke branchen dårlig. Det gør bare, at det er værd at behandle sit helbred som en del af udstyret, og udstyr bliver som bekendt vedligeholdt.